A/B Fyrrevænget
Andelsboligforeningen Fyrrevænget ligger i et naturskønt område på en vestvendt bakkeskråning med udsigt til Jægerspris Mølle og videre til Isefjorden. Foreningen er beliggende i den sydlige del af Jægerspris.
Der er mulighed for mange skønne gåture i området omkring foreningen, og der er kort afstand til skovområdet Færgelunden, der ligger ud til Roskilde Fjord.
Ikke langt fra Jægerspris bymidte er der mulighed for badning i Isefjorden.
Jægerspris Slot ligger i kort afstand fra foreningen og sammen med Slotshegnet og Nordskoven giver det mulighed for mange gode naturoplevelser.
I Jægerspris er der flere indkøbsmuligheder for dagligvarer, og Frederikssund ligger kun små 4 kilometer herfra. Fra Frederikssund er der S-togs forbindelse til København.



















